Nyheder
Tesla åbner udvalgte Superchargers i Danmark for alle elbiler
Presseinformation
Teslas pilotprojekt om at åbne Supercharger-netværket for andre biler end Tesla, som blev lanceret i november 2021, udvider nu til flere lande og stationer for at støtte Teslas mission om at accelere verdens overgang til bæredygtig energi. I dag åbner Tesla udvalgte Superchargers i Danmark, Finland, Tyskland, Schweiz og Luxemburg. Flere stationer er allerede åbne for alle elbilsejere i Holland, Frankrig, Norge, Sverige, Spanien, Storbritantien, Belgien og Østrig.
I Danmark indgår 128 Superchargers fordelt på 8 stationer fra nord til syd i pilotprojektet, hvilket gør Tesla Superchargers til det største hurtigladenetværk i Danmark (>150 kW). Med åbningen af udvalgte Superchargers i 13 lande understreger Tesla sin position som det det mest omfattende og udbredte netværk i Europa (>150 kW).
Adgang til et omfattende, praktisk og pålideligt hurtigopladningsnetværk er afgørende for udbredelsen af elbiler i stor skala. Derfor har Tesla, siden de åbnede de første Superchargers i 2012, forpligtet sig til hurtig udvidelse af netværket. I dag har Tesla mere end 35.000 Superchargers på verdensplan.
I første omgang åbner nogle få udvalgte stationer for at overvåge kapacitet, opleve og vurdere resultater. De udvalgte stationer som åbner har rigelig af ledig kapacitet. Stationer med høj trafik vil på nuværende tidspunkt ikke åbne. Tesla-ejere har fordel af nem intregration mellem ladestander og bil, optimeret ruteplanlægning og forvarmning af batteri. Tesla-ejere har også adgang til de mest attraktive priser for opladning på alle Supercharger-stationer.