Nyheder
Åbning af GigaFactory Berlin
D. 9. oktober åbnede Tesla sin længe ventede fabrik GigaFactory 4 i Brandenburg-Berlin og foreningen var naturligvis repræsenteret og havde nogle heldige medlemmer med. Ved godt og vedholdende netværksarbejde lykkedes det foreningen at få fat i 10 billetter, hvor de andre skandinaviske klubber kun fik fem. 7 af disse billetter blev uddelt ved lodtrækning til medlemmerne, der kunne gøre et bestyrelsesmedlem, en repræsentant for foreningens event team og en Facebook admin selskab.
1.6 million mennesker havde ansøgt om de i alt 9000 billetter, der var og kl. 9.30 var køen med forventningsfulde mennesker allerede flere hundrede meter lang, som ventede på at man åbnede kl. 10.00. Her blev foreningens delegation pænt vist hen til nogle indgange, der ikke stod mennesker ved, så vi var nogle af de allerførste inde på pladsen, der rummede de første 50 madboder, men overraskende velsmagende mad, div. ølbarer, masser af toiletmuligheder, pariserhjul, lille racerbane til de mindste i små elektriske (naturligvis) Teslaer, der flittigt blev brugt, radiobiler og div. andre forlystelser, mulighed for at vinde Tesla merchandise for legebørn ved at spille spil i de opstillede Model Y og mulighed for køretur, dog med en ansat bag rattet, i de nye Model Y, hvor turen gik med 150km/t op langs fabrikken og derefter retur i et roligt tempo, hvor der blev fortalt og stillet spørgsmål, inden vi for enden rundede en farverig Model Y, der var den første produceret på fabrikken. Der var lejet et musikanlæg den legendariske tyske DJ Sven Väth normalt spiller på og lyden var vanvittig ren, selv da der blev skruet op senere på aftenen, hvor DJen Boris Brejcha spillede minimalistisk Techno iført maske.
Som nævnt før var vi de første inde og vi gik direkte efter factory tour, hvor vi fik rig lejlighed til at snakke med div. medarbejdere, der var stillet op ved deres arbejdsstationer, som de lystigt fortalte om, smart i stedet for at lave guidede ture. Vi fik overraskende nok lov til at tage alle de billeder vi ville og vi blev alle over en kam blæst bagover over hvor vildt det var lavet. 500m inde i gåturen var vi klar til at søge jobs dernede, en virkelig fiks rekrutterings proces, hvis de førte den ud i livet. Nogle af de imponerende ting var at se en flad plade aluminium på 1.5x5m, som vil blive sendt gennem fire forskellige maskiner og 20 sekunder senere komme ud som en hel side af bilen i den anden ende. Og de fire GigaPress, der med 70T presser en klods til bagende og en klods til forende på bilen som et stykke metal hver, hvor bagenden på en Model 3 indeholder 70 komponenter, der er lagt op til effektivisering. Og der er gjort plads i hallen til en hel del yderligere, vi så fire store punkt fundamenter til de næste GigaPres. Derudover så vi de nye Matrix lygter, der var så avancerede og præcise at de kunne lave lysshow og skrive Tesla på væggen. Denne SW ville dog ikke nå ud til bilerne sagde lederen af den afdelingen, men når Audi kan lave fire ringe på væg og vi kan få pruttepuder og andet lir, såee... Og så var det interessant at se at de selv producerede sæderne, og at der var afsat et område, der hed "3rd row", så 7 personers udgaven ser ud til at være tættere på nu.
De 10 glade og forventningsfulde medlemmer fra Tesla Owners Denmark foreningen.
Kl. 17.53 gik Elon Musk på scenen og forsøgte sig med tysk tale til befolkningen, billetterne var først og fremmest udloddet til beboerne i Brandenburg og Berlin. Desværre var der fejl på teleprompteren, og det gjorde det unægteligt lidt svært for manden, men det gav publikum mulighed for at stille spørgsmål i stedet og et af vores medlemmer spurgte til FSD i Europa, som Elon kunne fortælle nok kom næste år. Det var meget lovende i USA, hvor det kunne køre ham fra hjemmet til arbejde uden at han skulle gribe ind undervejs. Lad os nu se... Han fortalte også at det ville tage længere til at rampe op til masse produktion end det tog at bygge fabrikken. Der er en forventning om at kunne bygge 5.000 model Y pr. md. ved udgangen af 2022, det er halv kapacitet af det man sigter mod. Batteri fabrikken er langt fra klar, der står pt. et skelet af piller, hvor der hverken er vægge, gulv eller loft, der vil gå et års tid før den er klar og 4680 batterierne kommer i bilerne.
Pt. vides det ikke om der vil komme guidede ture, når fabrikken er oppe at køre men jeg snakkede med en kvinde, der havde dette som sit område og vi drøftede muligheden for at arrangere en tur for medlemmerne sidst på foråret 2022.
Vores mand Hans Milling fra Event teamet har lavet denne superfine 20 minutter lange video, som vi vil anbefale at du sætter dig ned og ser med f.eks. en kop kaffe :-)