Nyheder

TeslaOwnersDenmark.dk

Officiel åbning af Tesla ServiceCenter Odense

8. Sep 2021 af Kim Lundberg Stegenborg Madsen

I dag har foreningen været til officiel åbning af nyeste Tesla ServiceCenter i Odense, som ligger på Svendborgvej 275.

Lad os bare sige det med det samme, hold nu op, hvor er det lækre faciliteter! Vi kan kun forestille os at Kastrup og Hillerød må være en smule misundelige :-) Bygningen er kæmpestor, derfor er der både salg, service, klargøring og udlevering af nye biler herfra. Samtidig er den så ny at de ikke har nået at få en papirkurv på toilettet endnu, men mon ikke det kommer? Medarbejderne var virkelig imødekommende, smilende og interesseret i at snakke med de fremmødte, både pressen, gæster, potentielle købere og ikke mindst foreningens bestyrelse, vi følte os virkelig velkomne og det er ikke sidste gang vi svinger forbi. Det tegner virkelig godt.

Tesla Odense opening 2021-09-08 - Chairman

I salgsområdet er der plads til op imod 10 biler, så håbet er at de får flere modeller af samme bil ind, så man kan se forskellen på hvidt og sort interiør, forskellige hjul og lakfarve, standard vs. performance, X vs Y osv.

Selve værkstedet er også ret lækkert med så meget plads mellem liftene at man også der kan servicere to biler, der er 6 lifte i alt og gjort plads til det dobbelte, så ambitionerne er høje for dette site kan man godt fornemme. Men en ting har ikke ændret sig, derfor har vi ingen billeder af værkstedet :-) Klargøringsområdet vil også nemt kunne have 3-4 biler holdende indendørs.

Loungen, hvor man kan vente på at få sin bil udleveret er også dejlig rummelig og har et fantastisk budskab på væggen.

Tesla Odense opening 2021-09-08 - The mission

... Nå ja, der var også kage :-) Så fik vi smagt et Tesla logo, ikke så ringe endda...

Tesla Odense opening 2021-09-08 - The cake

Tilbage til nyheder

Til toppen