Events
16/04-2023: Bremserens kursus på sydsjælland
Søndag d. 16. april kl. 13.00 afholder foreningen bremserens kursus hos CarCareFreaks i Herlufmagle.
Bremserens er vigtigt på en Tesla, da bilen oftest bremser med motorbremse og derfor er det en god tommelfingerregel at rense og smøre bremserne en gang om året. Der vil være en underviser tilstede, der har mange års erfaring i at rense og smøre bremser på en Tesla, der informerer om den nødvendige sikkerhed(*), og viser, hvordan bilen skal indstilles korrekt, før den løftes, hvor den skal løftes og hvordan man kommer ind til og skiller bremserne ad, renser og smører dem, aftørring af fedtrester osv. Herefter prøver man selv på sin egen bil, hvor underviseren kan spørges og guide, hvis det driller.
Du skal selv medbringe donkraft + buk/stor træklods(*), Liftpads/træklods, krydsnøgle, momentnøgle, hjulnøgler, topnøglesæt, fastnøgler, skraldenøgler osv., slidt stemmejern, tandbørste, lille stålbørste, opladet skruemaskine, hammer, dorn/lille skruetrækker, sandpapir osv.
Foreningen sponsorerer bremsefedt og bremserens, så det behøver du ikke medbringe. Forvent at kurset varer 2-4 timer i alt.
Vi har aftalt med vores samarbejdspartner CarCareFreaks at vi kan benytte en hal hos dem, dvs. at vi både kan være udendørs og indendørs, hvis det skulle trække op til regn. Hvis vejret lover godt, så husk solcreme :-)
På dagen vil butikken være åben hos CarCareFreaks og der vil være specielle tilbud til medlemmerne. Se også medlemsaftalen med CarCareFreaks.
Prisen vil være 200,-, medlemmer får 100,- i rabat. Som altid går evt. overskud til foreningen og dermed hele Tesla netværket. Tilmelding er nødvendigt.
(*) Sikkerhed:
Når man løfter sin bil med en donkraft, anbefaler vi på det kraftigste en ekstra buk under bilen. Donkrafte kan svigte, og for at undgå uheld, anbefaler vi ekstra sikring under bilen
Hvem kan deltage? Alle besøgende
Hvem kan deltage? Alle besøgende
Pris: 200,00 (medlemsrabat: 100,00)
Tidspunkt: 16/04-2023 kl. 13:00
Sidste frist for tilmelding: 15/04-2023