Påskeferie ved Gardasøen med en stor campingvogn efter en TMX

Ved kåringen af årets campingtrækker af Dansk Campingunion tidligere på året kasserede man elbilerne med henvisning til at de på grund af rækkevidden ikke duer til at trække campingvogne. Og rækkevidden BLIVER udfordret med en campingvogn efter bilen, det er ikke raketvidenskab. Vi trækker en godt 10m lang campingvogn på 2,25 tons, hvor især frontarealet koster energi at trække. Således kørte vores gamle Mercedes GLC 350 CDI cirka 20 km/l ved 80 km/t uden campingvogn, og under det halve (nærmere 8 km/l) med campingvognen knappet på. Netop derfor brugte vi også meget lang tid på at overveje hvad vi skulle gøre, men da jeg i mit daglige virke arbejder med grøn omstilling, hørte jeg mig igen og igen skulle forklare hvorfor jeg kunne køre i en 6 cylindret dieselbil – og for den sags skyld parkerede jeg oftest langt væk fra kunder og samarbejdspartnere. Med et årligt kørselsbehov på 80.000 km – var den årlige CO2 udledning på godt 20 tons om året – hvilket kunne reduceres til under 4 tons om året med en elbil. Da vi lige før jul købte en ældre Tesla S60 til min kone kunne jeg godt se at det var langt mere komfortabelt og en del sjovere at lade sig transportere miljøvenligt. Og samtidigt kunne vi også se at selvom man godt kan ønske noget mere rækkevidde, så vil teknologiudviklingen de kommende 8-10 år nok primært blive brugt til at sætte mindre, lettere og billigere batterier i bilerne, fremfor at øge rækkevidden, da de færreste i praksis har nogen udfordring med en rækkevidde på 2-300 km (i praksis). Jeg havde naturligvis researchet lidt omkring andres erfaringer med at trække med campingvogn, men kunne ikke finde nogen der havde erfaringer med at trække en rigtigt stor vogn med boogiehjul. Det var derfor med en vis nervøsitet at vi skiftede vores fine GLC ud med en Tesla Model X. Tre uger efter skiftet var vi på en uges skiferie i Winterberg med campingvognen efter. Det gav os de første erfaringer med at trække vognen – og gik i øvrigt rigtigt fint, om end vi nok godt kunne have sparet nogle kilometer og nogle opladninger.

Klar til afgang hjemmefra

MEN turen til Winterberg var jo ”bare” 700 km, og med kun få bakker og en enkelt stigning over 50 km – turen til Gardasøen byder på Kassel (den vej foretrækker vi) og ikke mindst Brennerpasset. Derfor var det lidt ligesom Columbus vi drog afsted fredag eftermiddag før påske. Vi var ikke kørt ret langt før en brændende lastbil ved Christiansfeldt kostede en lille times ventetid. 
Vi havde egentligt planlagt at køre til Busdorf for første ladning, men havde muligheden for at hilse på vores datter som arbejder i Rødekro, så det blev lige til et ekstra ladestop der. Her skal man knappe vognen af for at lade – ligesom man skal det de fleste steder. Men med rutine og bakkamera, så er øvelsen ikke specielt tidskrævende, og selv ikke Teslas lidt specielt placerede strømstik under vognen tager mange sekunder at få knappet af og på. 
Fredag kørte vi videre med et kort ladestop i Busdorf (better be safe than sorry), og eet i Kaltenkirchen – her er der så meget plads, at vognen kan blive siddende på – det er ren luksus.

Sidste stop fredag blev ved 21 tiden i Bispingen hvor vi havde besluttet at overnatte – der kunne bilen lade helt op mens der blev set X-faktor, og vi kunne stikke af sted med 95% på batteriet næste morgen ved 5 tiden.

 Klar til afgang i Bispingen

Næste morgen var det som om fredagen meget koldt og blæsende fra syd – og der var absolut ingen lastbiler at ligge i læ bagved. Det gjorde de 159 km til første ladestop en lille smule spændende – faktisk kunne vi jo bare have kørt lidt langsommere, men så langt tænkte jeg i hvert fald ikke lørdag morgen kl.5. Så det var med 4% på batteriet vi trillede ind til Tesla Superchargeren i Rhüden (vi kørte cirka 1,7 km/KWh, så 4% rækker ikke super langt…). Jeg vil tro at vi med 70 km/t i stedet for 80 km/t havde sparet 10-15 KWh, men det lærte vi først langsomt i løbet af turen. 
Rhüden ligger faktisk rigtigt flot og vi valgte at tage lidt ekstra tid så bilen kunne komme på 90% til det næste lange træk. Det gav tid til en god lang morgentur for hundene (de ELSKER den nye måde at rejse på, hvor der er tid til at nifle og ret mange Tesla ejere at udøse deres kærlighed over). Fra Rhüden kørte vi mod Malsfeld, men var lidt nogle kyllinger, så allerede efter 90 km stoppede vi for en ny opladning i Lutterberg – det træk kunne vi helt sikkert sagtens have trukket helt til Malsfeld. Fra Lutterberg kørte vi til Superchargeren i Motten, som ligger absolut fantastisk smukt. Måske ikke så interessant et sted for dem der ikke har huset på ryggen, da der ikke er nogen cafeer eller lignende, men for os (og hundene) var det ideelt.

Eneste ulempe ved Motten er at man starter med at køre 7 km opad op til motorvejen og det koster i runde tal 5-6 KWh – men heldigvis er der ikke super langt til Würzburg, og så virker regenerering bare super godt også med campingvognen knappet på.

Det blev til et ophold i Dettelbach (hvor det er nemt at parkere campingvognen) og Ellwangen (hvor campingvognen kan blive på, hvis man er heldig at kunne tage den første ladestander. 

Dagen sluttede med en lang opladning i Illertissen og en overnatning på den fine Camping Illertissen (samt især en Wienerschnitzel og en Hefeweizen på Restaurant ”Die vier Jahreszeiten). 

Søndag morgen kørte vi ud fra campingpladsen præcist kl.7 da bommen åbnede – i den smukkeste frostmorgen. Forbruget fra Illertissen bliver hurtigt lidt højere end normalt, da man her starter opstigningen mod først Fernpass og derefter Brenner. Efter 10 km blev himlen mørk og vi trillede direkte ind i en veritabel snestorm (stadigt med vinden lige forfra). Med tanke på stigningen mod Fernpass, tog vi en ”sikkerhedsopladning” allerede efter 55 km i Woringen. Det var ret nemt, da laderen ligger lige ved motorvejen og campingvognen ikke skal knappes af. Men det var også fuldstændigt overflødigt vidste det sig – så meget for rækkeviddeangsten…

Næste ladestop var i Lermoos – et lille Østrigsk skisportssted i Fernpass. Med sneen dalende omkring os og morgensøvnige skiturister på vej på løjperne, var der mere vinterferiesteming, end solferie ved Gardasøen. Ladestationen i Lermoos er delt i to – én nede i byen hvor vi startede. Det var lidt bøvlet for der skulle findes en plads til campingvognen i nærheden, og så vidste det sig at den ladede ret langsomt. Da jeg gik den sædvanlige tur med hundene opdagede jeg at den anden del af ladestationen ligger oppe ved skiliften med maaaasser af plads til at lade campingvognen blive på – og i stedet for 55 KW – kunne den lade med 140 KWh på vores TMX.

Med 85% på batteriet trillede vi videre over Fernpass og gjorde klar til Brenner. Igen var der en del rækkeviddeangst, så jeg turde ikke andet end at toppe batteriet op på Shell tanken lige før Innsbruck. Den ligger absolut fantastisk lige ned til floden Inn. 

 Trækket op til Brenner starter med 10 km nærmest lige op mod himlen – DET koster på forbruget, men det er kun 12-14 KWh der går på den strækning, resten af vejen op mod Brennerpasset er forbruget faktisk meget begrænset. Derfor ankom vi med 35% på batteriet oppe ved superchargeren i Brenner. 

Der blev toppet godt og grundigt op, så vi var sikre på vi kunne køre de sidste 221 km i eet træk (hvoraf de første 25 km ganske vist går meget ned, men det meste af resten af vejen er ret plant og om eftermiddagen har man altid en hård modvind fra Bolzano til Affi (Ora´en kaldes den). 
Kl.16.45 trillede vi ned på vores sædvanlige plads på Camping La Rocca ved Garda:

Erfaringer:

• Vi kører meget gerne bagved en lastbil – det sparer op mod 20% af forbruget. Når der ikke er lastbiler (eksempelvis tidligt lørdag morgen…), så kan man spare de 20% ved at sætte farten 10 km/t ned. Det udnyttede vi på hjemturen, hvor vi typisk kørte 2-3 timer af gangen mellem opladningerne (150-200 km). Da man med campingvognen bagved også gerne lader de sidste 15-20% op til 85-90%, så sparer man tid ved at have færre opladninger (modsat turen uden campingvogn)
• Da temperaturen røg op over 15 grader, faldt forbruget også cirka 20%
• Man bliver helt afhængig af pauserne – med sommerhuset lige bagved er det jo ikke nogen straf at skulle holde pause. Og heldigvis ligge superchargerne ofte ret godt, så der også er lidt at se på.
• TMX´en er uden nogen sammenligning den absolut bedste campingtrækker vi nogensinde har haft. De 3 tons vægt med det meste helt nede ved vejen, en stor akselafstand og hjulene helt ude i hjørnerne er en uovertruffen kombination. 
• På hjemturen, hvor vi skulle den lange vej op ad Brenner, kom vi til at bruge lidt for meget strøm fra Trento og op mod Vipiteno, derfor måtte vi ind og lade en ekstra gang (gratis…) – det kunne vi have undgået ved at køre lidt langsommere fra Trento til Vipiteno.
• Vi havde 12 opladninger på turen ned og 10 på turen hjem.
• Man kan lige forhåndsorientere sig omkring hvor man evt. kan stille campingvognen ved at zoome ind på kortet i navigationen – det giver ro på, når man ankommer til ladestationen. Men ellers er det i øvrigt bare at tage den lidt med ro, når man ankommer til superchargeren. Ofte kan man med lidt snilde komme til at holde så man ikke behøver at knapper campingvognen af.