FAQ
Få svarene på det seneste spørgsmål omkring din nye Tesla bil, eller spørgsmål omkring vores platform.
Vi har forsøgt at samle de mange spørgsmål her på siden.
Generelle spørgsmål om Tesla biler
Herunder får du svar på mange af de ofte stillet spørgsmål omkring Tesla biler. Mangler du fortsat svar på dit spørgsmål, så skriv til os på mail.
Hvordan oplader jeg min Tesla?
Du kan oplade din Tesla derhjemme med en Tesla Wall Connector eller en almindelig stikkontakt, men det går hurtigere med en ladestation. På farten kan du bruge Tesla Superchargers eller offentlige ladestationer via apps som Clever.
Når du ankommer til en Tesla SuperCharger, skal du blot trykke på knappen på stikket og sætte laderlabel i din bil, hvorefter den automatisk vil starte opladningen. Dog er det en god ide at tjekke at den går i gang, og at den lader hurtigt nok, da der kan være defekte ladestandere.
Hvor ofte skal jeg oplade min Tesla?
Det afhænger af dit kørselsmønster. Tesla anbefaler, at du holder batteriet mellem 20-80 % til daglig brug og kun oplader til 100 % ved længere ture.
Hvordan fungerer Autopilot, og kan jeg køre uden hænder?vinteren, som Tesla har lovet?
Autopilot hjælper med at styre bilen, holde farten og følge vejbanen, men du skal stadig have hænderne på rattet og være opmærksom. Full Self-Driving (FSD) tilbyder flere funktioner, men kræver stadig førerens opsyn.
Hvordan låser og låser jeg bilen op?
Du kan låse og låse din Tesla op via Tesla-appen, en nøglekort eller en nøglebrik. Hvis du bruger din smartphone som nøgle, låser bilen automatisk op, når du nærmer dig.
Hvordan opdateres min Tesla?
Tesla sender løbende softwareopdateringer trådløst (OTA – Over The Air). Du får en notifikation i bilen eller appen, når en opdatering er tilgængelig, og du kan installere den, når bilen holder stille.
Hvordan maksimerer jeg rækkevidden?
Kør jævnt, undgå hurtige accelerationer, brug regenerativ bremsning, hold dæktrykket korrekt, og brug planlægning af rute for at optimere energiforbruget.
Hvad sker der, hvis jeg løber tør for strøm?
Hvis du nærmer dig 0 %, vil bilen advare dig flere gange. Hvis du alligevel løber tør, skal du få bilen bugseret til en ladestation – vejhjælp eller Tesla Roadside Assistance kan hjælpe.
Hvordan fungerer Tesla-appen?
Tesla-appen giver dig mulighed for at låse bilen op, starte klimaanlægget, tjekke batteristatus, planlægge opladning og meget mere – alt fra din smartphone.
Hvordan fungerer garantien på en Tesla?
Tesla tilbyder en begrænset garanti: typisk 4 år eller 80.000 km på bilen og 8 år eller op til 180.000 km på batteriet og drivlinjen, afhængigt af model.
Hvordan planlægger jeg en lang tur med en Tesla?
Brug Tesla’s navigationssystem, som automatisk beregner de bedste ladestop på ruten. Du kan også bruge tredjeparts apps som A Better Route Planner (ABRP) for mere detaljerede beregninger.
Tesla Owners Denmark platform
Svar på spørgsmål omkring Tesla Owners Denmarks platform. Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail.
Hvordan melder jeg mig ud?
Du logger ind på din konto på mittod.dk og vælger profil, her kan du enten slette alle dine data eller du kan melde dig ud.
Jeg har glemt mit password, hvordan får jeg et nyt?
Ja, du kan vælge glemt password under mittod.dk
Hvilken facebook side hører til medlemmerne?
Vi har en lukket facebookgruppe til vores medlemmer.
ellers anbefaler vi TeslaTosserne
https://www.facebook.com/groups/2864429403855997/