TeslaOwnersDenmark.dk

Tesla udvider kraftigt i Danmark – udvikler service og åbner to nye Centre på Sjælland

27. Mar 2024 af Kim Lundberg Stegenborg Madsen

Presseinformation:

Tesla udvider kraftigt i Danmark –
udvikler service og åbner to nye Centre på Sjælland

Efterhånden som Tesla-flåden vokser, åbner vi flere og større Tesla-centre i nye områder. Efter etableringen i Aalborg i slutningen af sidste år med Service-In-Service, er det nu Køge og Søborg der er næste i rækken, så vi kan komme endnu tættere på kunderne på Sjælland og i hovedstaden. Teslas Centre i Hillerød, Kastrup og Greve på Sjælland, Ribe, Aarhus og Aalborg i Jylland og Odense på Fyn øger løbende deres servicekapacitet, ansætter flere medarbejdere og tilføjer flere mobile serviceteknikere, der servicerer kunder i hele Danmark. 2023 var præget af betydelige serviceforbedringer og lægger grundlaget for udvidelser i 2024. 

Udvikling af service og forøgelse af kapacitet

Tesla Service bliver konstant udviklet og udvidet for at imødekomme den voksende flåde og stigende efterspørgsel efter familie- og erhvervskøretøjer, herunder Model S, Model X, Model Y og Model 3. Som svar på den stigende efterspørgsel, forøgede vores Service Centre deres servicekapacitet kraftigt i 2023. Dette indebar en udvidelse af medarbejdere, med nye kollegaer i både vores servicecentre og flere mobile teknikere. Vi udvidede i Jylland ved at lancere Service in Service i Aalborg for at imødekomme efterspørgslen fra vores kunder i Nordjylland. Derudover udvidede vi vores Mobile Service med reservedelslagre i Herning og på Lolland-Falster, hvilket gjorde os i stand til at dække flere områder effektivt.

Samtidig laver vi løbende operationelle forbedringer såsom reduktion af køretiden mellem kunder og forbedret online diagnose, hvilket gør det muligt for os præcist at vide, hvad der er behov for, når bilen skal til service, optimere yderligere vores kapacitet og produktivitet. Dette resulterede i en markant stigning i antallet af reparerede biler, hvor Mobile Service så en stigning fra 1.378 biler i fjerde kvartal 2022 til 2.577 biler i fjerde kvartal 2023, og vores servicecentre oplevede en 59 procent stigning i daglige reparationer fra 2022 til 2023.

Planer for udvidelse i 2024

Når vi ser for året 2024, har vi ambitiøse planer om udvidelse. Vi vil åbne to nye Tesla Centre med service på Sjælland; i Køge og Søborg. Disse centre, udstyret med henholdsvis 12 og 17 lifte, vil markant forbedre vores servicekapacitet, allerede i løbet af sommeren i Køge og senere på året i Søborg, der nu rekrutterer teknikere. Ligesom vores seneste Tesla Center i Ribe vil de nye placeringer i Køge og Søborg have et stort vækstpotentiale. Ved at tilbyde service og butik på samme lokation vil både nuværende og kommende Tesla-ejere få en nem og god oplevelse. Centret i Køge er allerede i dag det primære afhentningssted for nye kunder, der skal hente deres nye eller Certified Pre-Owned Tesla på Sjælland.

Desuden, som svar på den voksende kundebase på Bornholm, vil Mobile Service besøge øen kvartalsvist, efter en vellykket prøveperiode, hvor vi servicerede 29 kunder i løbet af en weekend. Mobile Service vil udvide med yderligere reservedelslagre i Trekantområdet, for bedre at kunne imødekomme kunder i dette område.

Mobil Service giver kunderne service, hvor bilen er parkeret

25 Tesla-teknikere rejser i dag rundt til kunder i hele Danmark og kan udføre op til 80 % af alle reparationer uden for servicecentrene, alt imens bilen lades op i en Supercharger, holder parkeret derhjemme eller på arbejdet. Samlet udfører Mobile Service godt 40 procent af den samlede andel af Teslas servicearbejde, hvor ejerne blot skal booke en tid i deres Tesla-app og derefter låse bilen op og låse igen efterfølgende.

Mobil Service er højt værdsat af kunderne, hvilket afspejles i forskellige kundetilfredshedsundersøgelser, fordi det er nemt og sparer både tid og penge.

Centraliseret kommunikation

I løbet af 2023 prioriterede vi at centralisere kommunikation og kundesupport i et forenet team. Dette initiativ forbedrede ikke kun den operationelle effektivitet, men hævede også servicekvaliteten og forbedrede den samlede kundeoplevelse. Dette er fortsat et fokus i 2024 for yderligere at forbedre kundeoplevelsen, reducere svartid og ventetid ved brug af vores digitale værktøjer.

Integration af teknologi

Tesla fortsætter med at forbedre kundeoplevelsen med digital udvikling muliggjort af integrationen med vores biler, gør det effektivt og tidsbesparende at servicere sin bil. Et centralt fokus i 2023 var at skabe en enkel serviceoplevelse i appen.

Dette inkluderer online forberedelse af alle servicebesøg på forhånd med fjerndiagnosticering, som gør at kunder kan aflevere og hente deres bil, uden nødvendigvis at have kontakt med en medarbejder, samtidig kan kunder følge fremskridt i appen mens teknikeren arbejder på bilen, hvilket resulterer i en nem og ligetil serviceproces.  

Tilbage til nyheder

Til toppen